superfrugter

Overordnet

Cupuacu, også kaldet cupuassu eller copoasu, er en frugt, der vokser vildt i den brasilianske del af Amazonas. Cupuacu er på størrelse med en honningmelon og har en hård overflade, der minder om kokosnøddernes skal.

Inde i cupuacu frugten finder man store kerner og selve frugtkødet, der har en cremet konsistens. Det er især frugtkødet, som er yderst eftertragtet af de lokale såvel som den globale helse- og fødevareindustri. Selve cupuacu arten er desuden i familie med kakao planten og smagen bliver ofte sammenlignet med chokolade.

I øjeblikket vokser cupuacu planten kun vildt i Amazonas med undtagelse fra få andre steder i Brasilien hvor de bliver dyrket. Flere eksperter mener dog at det er muligt at dyrke cupuacu i alle varme tropiske områder i verden. Planten bliver høstet en gang om året og som regel er det i februar eller april.

Den korte høst gør at priserne på cupuacu stadig er forholdsvis høj, men prisen vil sandsynligvis falde når cupuacu begynder at blive dyrket i andre dele af verden.

Brug

Med en smag der ofte bliver sammenlignet med flere allerede eksisterende fødevarer som fx chokolade, banan, melon, eller sågar tyggegummi kan man sige at cupuacu er velegnet som ingrediens til adskillige fødevarer.

Man kan ligeledes fremstille en slags chokoladedrik af kernerne, der bliver kaldt cupulate af de lokale.

blueberries