superfrugter

Overordnet

Blåbær er et rundt lille bær som bliver omkring 1-2 cm. Farven kan variere, men er oftest meget mørkeblå grænsende til sort. Blåbær har et lyseblåt vokslag på selve skindet, som giver denne superfrugt sit karakteristiske udseende.

Superfrugten vokser over det meste af verden, men især i Nordamerika og Europa har man haft let adgang til disse bær. Der er dog ikke tale om de helt samme bær, da planten Vaccinium findes i over 400 underarter. De danske blåbær er af underarten Vaccinium myrtillus.

Blåbær har haft stor kommerciel succes de seneste år, hvor det især skyldes frugtens gode smag, men i høj grad også dens ernæringsmæssige egenskaber. Blåbær har en høj koncentration af antioxidanter, som kun overgås af superfrugterne açaí og granatæble.

Brug

Blåbær kan købes friske eller frosne hos de fleste grønthandlere samt supermarkeder rundt om i verden. Denne superfrugt er desuden blevet utrolig populær i smoothies, juices, sorbet og kosttilskud.
 
Ernæringsmæssige egenskaber

Udover den høje koncentration af naturlige antioxidanter indeholder blåbær også C-vitamin, jern og magnesium. Frugten er blevet fremhævet af flere fitness coaches og livsstilsmagasiner i Danmark netop pga. frugtens høje koncentration af antioxidanter samt vigtige vitaminer og mineraler.


blueberries